Gladsaxe skal igen være en foregangskommuneSF's vision er, at Gladsaxe skal være en kommune:
I Gladsaxe er der heldigvis langt til et sådant flertal, men også lokalt har VKO´s politik sat sine tydelige spor. Der tales pænt om det kommunale selvstyre, men det er blevet så begrænset af folketingsflertallet, at det kommunale økonomiske råderum reelt er forsvundet. Der er mange opgaver, der skal løses, og det vil SF have afgørende indflydelse på, selv om regeringens økonomiske politik i disse år ikke giver de store muligheder for forbedringer af det, vi er fælles om. Dagsordenen synes at være: Hvor kan der bedst spares eller skæres ned, så det gør mindst muligt ondt. Som SF'ere vil vi investere og forebygge, ikke spare. Vi vil arbejde for at fastholde et ordentligt serviceniveau og sætte fokus på områder, hvor det med fordel kan betale sig at investere i fremtiden: fokus på børn, integration, sundhed, trafik, miljø og kultur. 1. En god barndom og ungdom for alleBørn og ungeAlle børn i Gladsaxe skal have gunstige opvækstbetingelser og mulighed for at trives og udvikle sig.De voksne, der tager sig af børn og unge, skal først og fremmest bruge mere tid på udvikling og omsorg, og mindre tid på indberetninger. Arbejdet med skemaer, dokumentation og tests skal kun bruges, hvor de understøtter børns læring og udvikling. Familier med sociale problemer skal mødes tidligt, og der skal sættes ind med en bred indsats for at støtte både børn og forældre. Børn og unge skal møde engagerede og veluddannede voksne i skole og institution, og pædagoger og læreres arbejde skal værdsættes. Alle unge skal have mulighed for at få uddannelse, praktikplads og arbejde og en ungdomsbolig, der er til at betale, når det er tid til at flytte hjemmefra. Derfor vil SF arbejde for:
Derfor vil SF arbejde for:
Integration er en nødvendighedBørn med indvandrerbaggrund og deres familier skal - om nødvendigt - have særlig støtte til at møde de krav, der stilles til en opvækst i det danske samfund.Unge med indvandrerbaggrund, der føler sig sat uden for det danske samfund, skal støttes aktivt i at få fodfæste i samfundslivet på lige fod med deres jævnaldrende. Derfor vil SF arbejde for:
2. Gladsaxe skal tage hånd om de borgere, der har brug for hjælpHvor det gennem en kommunal indsats kan lade sig gøre at mindske sociale uligheder, skal der sættes ind. Støtte skal gives med respekt for den enkelte borgers værdighed.Velfungerende ældreomsorgSF vil have hænder nok til at tage sig af ældre borgere, der ikke længere kan klare det hele selv. Medarbejderne skal have den nødvendige uddannelse, og deres arbejde skal værdsættes.Den nuværende regering presser omsorgen for ældre med krav om udlicitering, effektivisering og dokumentation. Ældre mennesker bliver ladt i stikken med en hjemmepleje med skiftende personale med stopur i hånden, og medarbejdere lades i stikken med omfattende krav om dokumentation, som stjæler tiden fra omsorgen for de ældre. Ældre hjemmehjælpsmodtagere, også de mest plejekrævende, skal ikke kun visiteres til ydelser, der kan forudses og beskrives. Der skal også være hjælp at hente til uforudsete hændelser og til sociale tiltag, som kan opmuntre og højne livskvaliteten. Gladsaxes hjemmepleje og plejecentre skal være en attraktiv arbejdsplads, der fastholder gode medarbejdere, og som har let ved at rekruttere nye engagerede medarbejdere. Derfor vil SF arbejde for:
Sammenhængende og styrket indsats for mennesker med handicapUdviklingshæmmede, autister, psykisk syge og fysisk handicappede - børn som voksne - har brug for en omsorg målrettet mod netop de barrierer, der forhindrer dem i at leve det liv, de ønsker.Derfor vil SF arbejde for:
Udsatte og hjemløseAlle har ret til et værdigt liv ud fra egne normer, selv om det er et liv, der er anderledes end de flestes. Hjemløshed er ofte en følge af en belastet baggrund, og misbrug og psykiske lidelser forekommer ofte. Derfor skal hjemløse, og mennesker der klarer sig dårligt, hjælpes med behandling, pleje, en socialpædagogisk indsats - og en permanent bolig, så de kan komme på ret køl.Derfor vil SF arbejde for:
Forebyggelse og sundhedAlle bør helst leve både sundt og længe, og det er en kommunal opgave at støtte borgerne heri. Forebyggelse skal være det bærende princip i kommunens sundhedsindsats, og det skal være alle borgere, der inddrages, også selv om de er svære at nå.Mange sundhedsproblemer vender den tunge ende nedad. SF vil se social forebyggelse og sundhed i tæt sammenhæng i en indsats, der understøtter livskvalitet og trivsel i bred forstand. Med kommunalreformen har Gladsaxe fået nye opgaver: forebyggelse, pleje og genoptræning, der skal løses i et tæt samarbejde mellem hospitalerne, de praktiserende læger og den kommunale forvaltning. Her er der brug for en omhyggelig og fleksibel koordinering for at sikre, at folk ikke falder mellem to stole. Derfor vil SF arbejde for:
3. Det skal være attraktivt at bo og arbejde i GladsaxeTrafik og infrastrukturSF ønsker den kollektive transport og mulighederne for cyklister udbygget og forbedret i Gladsaxe.Tusindvis af mennesker sidder dagligt fast i timevis i bilkøer på vej til og fra arbejde. SF-Gladsaxe støtter aktivt bestræbelserne for en letbane langs Ring 3 og samarbejder med andre SF'ere i letbanekommunerne om projektet. En letbane fra DTU til Brøndby og Ishøj gavner miljøet med mindre CO2-udslip og mindre støj, og er et attraktivt alternativ til bilen. Samtidig vil den omfattende varetransport på Ring 3 komme hurtigere frem. En letbane giver også mulighed for udvikling af flere attraktive arbejdspladser i Gladsaxe - men letbanen skal først og fremmest etableres for at lette de nuværende problemer og ikke føre til en ukontrolleret byvækst langs Ring 3. Med kommunalreformen har kommunerne overtaget ansvaret for buskørsel i og gennem kommunen. Alle skal kunne komme frem med kollektiv trafik - men den kollektive transport er nu underlagt det kommunale budget og derfor under pres. SF vil forbedre forholdene for cyklister til gavn for miljøet og den enkeltes sundhed. Det skader miljøet, at så stor en del af transporten sker med bil, frem for på cykel eller med kollektiv transport. Det skal gøres så attraktivt at benytte cykel og kollektiv transport, at det bliver et reelt alternativ til bil. Derfor vil SF arbejde for:
Attraktive bolig- og erhvervskvartererGladsaxe skal vedblive med at være en grøn kommune. Der skal være grønne fælles friarealer både i bolig- og erhvervskvarterer, smukke og velfungerende torve og pladser, og liv i gaden.Gladsaxes erhvervskvarterer er under omdannelse, og SF går ind for, at der skabes nye, attraktive bydele, der kan tiltrække flere borgere og virksomheder. Et godt erhvervsliv giver attraktive arbejdspladser også for Gladsaxes borgere og mulighed for forbedringer af infrastrukturen. Vi har brug for erhvervsvirksomheder, der tager samfundsansvar og ser sig selv som en del af lokalsamfundet. Erhvervsvirksomheder der udviser resurse- og miljøbevidsthed, som har en inkluderende ansættelsespolitik, og som bidrager til det lokale fællesskab. Bevaringsværdige erhvervsbygninger skal ikke nedrives, men indrettes til nutidige formål. Boligen er en vigtig del af alles hverdag. Gladsaxe skal have smukke og trygge boligkvarterer med offentlige faciliteter, kollektive trafikforbindelser og en alsidig beboersammensætning. Der skal bygges flere nye almene boliger med god tilgængelighed, så også ældre har mulighed for at flytte i egnede boliger. Det vil samtidig frigøre flere parcelhuse til de unge børnefamilier. Det er kommunens ansvar at sikre ordentlige boligforhold også for dem, der har svært ved at finde en egnet bolig: ældre og handicappede der har brug for god tilgængelighed, socialt sårbare børnefamilier, skilsmisseramte eller mennesker der er blevet alene. Derfor vil SF arbejde for:
MangfoldighedSF støtter arbejdet med gennemførelse af kommunens vedtagne integrationspolitik for at nedbringe risikoen for permanent ulighed i samfundet. Integration bygger på gensidig respekt uden diskrimination, og kulturel mangfoldighed skal hilses som en kvalitet og ikke en forhindring.Gladsaxeborgere med indvandrerbaggrund skal sikres uddannelse, beskæftigelse og bolig på lige fod med etniske danskere, ligesom familier med indvandrerbaggrund, der ønsker det, skal kunne få en bolig i områder med blandede befolkningsgrupper. Vi skal være klar til at møde behov for integrationsstøtte fra især unge og kvinder. Derfor vil SF arbejde for:
Et blomstrende forenings- og kulturlivBibliotekerne og gratis kulturtilbud skal have høj prioritet. Derfor vil SF arbejde for:
4. Gladsaxe - en miljøansvarlig kommuneGlobalt står vi over for en udfordring på miljøområdet, som skal tages dybt alvorligt. Det er nødvendigt, at Danmark indtager en fremtrædende rolle i miljødebatten og i kampen for meget ambitiøse mål for sænkning af CO2-udslippet. Vi skal alle bidrage til miljøansvarlighed, og gennem den enkeltes og vores fælles indsats vise, at en bevidst indsats er betydningsfuld.En tredjedel af danskernes energiforbrug knytter sig til de bygninger, vi arbejder, færdes og bor i. Derfor vil en indsats for energirigtigt og bæredygtigt byggeri give store miljøeffekter. Gladsaxe skal være kendt i omverdenen for sin stærke miljøpolitik og gøre en indsats, som både borgere og medarbejdere i kommunen kan være stolte over - og samarbejde med andre kommuner om at lægge nye spor for indsatsen. Kommunen skal sætte sig ambitiøse energibesparende mål og foretage ambitiøse energibesparende foranstaltninger. Gladsaxe skal udvikles som grøn kommune, og kommunen skal informere og stille ekspertise til rådighed for borgere, institutioner og erhverv, som gør det muligt at leve op til de ambitiøse mål. Derfor vil SF arbejde for:
Det, vi er fælles om, er vigtigtSF vil i den kommende byrådsperiode arbejde på at skabe resultater på et solidarisk og fælles grundlag.Gladsaxe skal være en foregangskommune, og det kræver penge. Penge, som Gladsaxes borgere allerede har betalt i kommuneskat, men som VK-regeringen forhindrer kommunen i at bruge til fremadrettede projekter. SF-Gladsaxe mener, at kommunen skal have råderet over egne penge. SF synes ikke, at det er et mål i sig selv at betale så meget i skat som muligt. Vi synes heller ikke, at det i sig selv er et mål at betale så lidt i skat som muligt. I SF foretrækker vi først at se på, hvilke opgaver vi skal og vil løse i fællesskab. På det grundlag vil vi vurdere, hvor meget der kan blive råd til at gennemføre. Udgangspunktet skal ikke være en på forhånd bestemt skatteprocent. Gladsaxe har en god økonomi, og det gælder om at have mod og politisk vilje til at handle. SF mener, at pengene ikke skal klattes væk på overflødige skattelettelser, men at de skal investeres i mennesker. Luksusforbruget er i det seneste år blevet reduceret. Danskerne holder igen. Det er vigtigt, at vi tager diskussionen om, hvad vi vil gøre godt i fællesskab, og hvad vi vil gøre godt for os selv hver især. Der er fælles udgifter, som er vigtigere end luksusforbrug. Og der skal tænkes og handles langsigtet og fælles. |
